Bertil

 

Bertil er min første kat, min dejlige dreng <3

Han er født den 23. dec 2012 og er en siameser blanding. 

Jeg mødte Bertil første gang den 10. maj 2014 ude hos Dansk Dyreværn i Århus. Da var han 1 år og 4 mdr. Jeg havde forelsket mig i ham på deres hjemmeside og nu skulle jeg ud og se ham. Først kunne jeg ikke finde ham, men da jeg endelig gjorde, var det kærlighed ved første blik.

Hans bur var lidt oppe i højden og jeg stod først og snakkede med ham mellem tremmerne. Så åbnede jeg buret og han trådte ud og stod på min skulder. Det var lige så meget Bertil som valgte mig, som mig der valgte ham. Så han skulle selvfølgelig med mig hjem.

Da vi kom hjem, spankulerede han ud af transportkassen som om han ejede det hele. 

Bertil er en helt fantastisk kat, han er åben overfor fremmede og han er meget kæle og insisterende på at man snakker med ham. Hans siatalergener trænger til tider igennem og han snakker utrolig meget og højt. Han er klog og kan åbne døre, både alm. døre og skydedøre. 

Bertil flyttede i april 2018 over til min veninde Nina og blev enehersker i hendes hjem.